MAGNUS OLESEN 総合カタログ 2023
89/156

I NTERVIEWMED ØIVIND SLAATTO87MED SKRUEN SOM SMYKKE & FORTÆLLINGI designer Øivind Slaattos stol for Magnus Olesen er en bæredygtig idé blevet til stolens visuelle særpræg. En enkelt skrue i messing fungerer på én gang som stolens karakteristiske smykke og holder samtidigt alle komponenter sammen, så alt let kan skilles ad, udskiftes og genbruges. – Vi kan ikke være bekendt at lave ting, som skal smides ud. Den her stol er designet, så den indgår i en hel livscyklus. Dens komponenter er sat sammen med én skrue, hvilket betyder, at det er nemt at skifte de enkelte elementer ud.Vi har virkelig prøvet at tænke på, at vi skal tage vare på de ressourcer, som vi har, forklarer Øivind Slaatto.Stolen blev designet med ønsket om at lave en stol, som var så bæredygtig som overhovedet muligt.– Det at lave en stol, som bliver samlet med én skrue, det er naivt, og vi vidste ikke, om det overhovedet kunne lade sig gøre. Vi blev nødt til at lave mange tests. Det her projekt har kun kunnet lade sig gøre, fordi jeg har kunnet trække på den erfaring, som Magnus Olesen ligger inde med. Jeg har kunnet tale indgående med alle de stille genier fra fabrikken i Danmark, og vi har haft en tæt dialog. Det er derfor, den er blevet så god. Det er en hybrid af ungdommeligt vovemod og mange års erfaring, siger Øivind Slaatto. – Jeg prøver at gøre sådan, at tingene er naturlige: Hvad er naturen i en stol? Naturen i en stol, det handler om at sidde. Det er en krop, som skal sidde i den. Den skal følge kroppen og understøtte den. Vi har prøvet at gøre det indlysende. Det skal ikke være sådan en wow-oplevelse, men det, man gør, skal give mening, fortæller Øivind Slaatto.

元のページ  ../index.html#89

このブックを見る